INDLEDNING

En forfatter i slægtens sjæls-landskab
- en hilsen fra slægtningen Jane Aamund, forfatter til slægtsromanen Vesten for Måne, der handler om Ane og Christen Møllers liv og skæbne på Nørre Vinkel. I flere erindringsbøger skriver hun om Møller-slægten.

Et eksempel til efterfølgelse
Historikeren Jens Skriver kalder Erling Møllers slægtsforskning unik og fremhæver de mange upåagtede kilder til ny viden. Bogen kan tjene som inspiration for andre, der vil helt til bunds i slægtshistorien og udnytte kilderne til det yderste.

Kort over sogne og herregårde med tilknytning til slægten

Slægtens bondegårde

Anetavlen – en oversigt

Kapitel 1. Slægtens huskemand
Erling Møllers mor, Marie Møller, var familiens historiker. Hun var født i 1882, men viderefortalte familiens overleveringer helt tilbage fra 1700-tallet. En taknemmelig tilhører var efternøleren Be’ Erling, der blev slægtsforsker og slægtens næste huskemand.

Kapitel 2. Ind i slægten – en guide til anerne
Slægtsforskningen udforsker familiens personlige vej tilbage i den fælles danmarkshistorie. Ved at åbne en dør til vor genetiske fortid giver slægtsforskningen den nulevende en indsigt i sin egen oprindelse – og åbner dermed en dør til fremtiden.

Kapitel 3. Æ stow hyw – hvad en gravhøj kan fortælle
Den store gravhøj på Krabbesmark vidner om beboelse tilbage i stenalderen. Højen blev i moderne tid et yndet udsigtspunkt for slægten, selv om Christen Breinholt Stokholm Møller skændede gravfreden og brugte højens stenkister til sin nye stald.

1400-TALLET

Kapitel 4. Borgmester i 1400-tallet
Siden 1473 har generationer af forfædre tjent som borgmestre i Lemvig. Den første var den lavadelige Lars Olufsen Galskyt, der blev dømt fredløs, da han i en konflikt med adelen stod last og brast med Lemvig-borgerne.

1500-TALLET

Kapitel 5. Forfædre i Grevens Fejde
En forfar og hans søn slap for at blive halshugget for deres støtte til det jyske bondeoprør i 1534-1536. Med en såkaldt "halsløsning" beholdt de hovedet mod at afstå en del af deres jordiske gods – og endte med at slutte fred med kongen.

Kapitel 6. Middelalderens vestjyske studevej
De vestjyske studehandlere kunne ikke tæmmes med nok så mange kongelige forordninger. Med 1500- og 1600-tallets studeeksport var store formuer på spil, skabt af driftige købmænd, initiativrige bønder og hårdføre studedrivere.

Kapitel 7. Hekseafbrændingen i Bodils Hul
"Bind æ knuder i Fandens navn, så skal de nok holde," sagde en forfader sidst i 1500-tallet, da heksen Bodil skulle brændes på bålet. Han var fra Knude i Dybe. Også andre forfædre har stået i forbindelse med hekse.

Kapitel 8. Sponsor for den nye latinskole
I 1590 gav en forfar sin jord til Latinskolen i Lemvig – hvilket gav ballade med arvingerne. 60 år senere blev hans søn rodet ind i en sag om penge til ”de fattige latinskolebørn”, der ikke skulle tigge sig frem som andre af skolens peblinge.

1600-TALLET

Kapitel 9. Købmanden i Lemvig
Simon Christensen var en af de fremmeste borgere i 1600-tallets Lemvig. Han var rådmand og senere borgmester, men frem for alt skipper, fragtmand og købmand, der handlede med alt, hvad der kunne handles med.

Kapitel 10. Kampen om jorden
Med en forfader i spidsen tog Lemvigs borgere først i 1600-tallet livtag med herremændene om retten til jord og gårde. De overtog flere ejendomme med Christian 4’s støtte, men efter kongens død vandt adelen dem tilbage.

Kapitel 11. Slægtens sandemænd og stokkemænd
Kongen udpegede i 1600-tallet flere af slægtens bønder som sandemænd ved de lokale domstole. Andre forfædre sad på tinge som stokkemænd eller tingvidner, mens en enkelt af slægtens mænd blev dommer ved herredstinget.

Kapitel 12. I fjendens sold
Erik Hansen var det sorte får i en fin købmandsfamilie. Han var en utilpasset voldsmand, der som lejesoldat for svenskerne midt i 1600-tallet endte med at plyndre sin egen bror. Men også prominente forfædre samarbejdede med svensken.

Kapitel 13. Den genstridige fæster i Lemtorp
Bonden Niels Jenssøn havde det med at komme i konflikt med sine omgivelser. Han lagde sig i 1630’erne ud med både naboer og herremænd, han tæskede sine tjenestefolk, slog købmandens kalv halvt fordærvet, og hans datter brød sin trolovelse på det groveste.

Kapitel 14. Herremandens højre hånd
Fæstesønnen Jens Christensen blev i 1654 offentligt ydmyget og retsforfulgt som jomfruskænder. Men han forstod at tjene adelen godt – blandt andre alkymisten Valdemar Daa - og endte som en rig og magtfuld mand.

Kapitel 15. Bromændene i Holstebro
Holstebros historie er uløseligt knyttet sammen med den bro, som byen bærer sit navn efter: Storbroen over Storeåen. Dermed er byens historie ligeså uløseligt bundet sammen med slægtens bromænd, der siden 1661 forpagtede broen i fem generationer.

Kapitel 16. Hospitalsforstander for fattighuset
Efter reformationen brød kirkens fattigvæsen sammen. I Lemvig var det nu op til borgerskabet at tage affære – men både moral og dobbeltmoral lå formodentlig bag, da en forfar og hans bror oprettede byens fattigkasse i 1619 og siden fattighuset, hvor en anden forfader blev forstander.

Kapitel 17. Rytterbønderne døde som fluer
Den Skånske Krig blev i 1675 startet med de nye rytterbønder som det stærkeste våben - og blev tabt med de samme bønder som indsats. Vestjyske bondesoldater efterlod så mange enker og ødegårde, at der i to årtier ikke var mænd nok til at overtage dem.

Kapitel 18. Da Klostergård blev ryttergård
I over 100 år drev forfædrene Klostergård i Hygum, i 1634 som fæstere under Ribe domkirke, siden som driftige rytterbønder under kongens krone. Gårdens mænd slap for krig og lemlæstelse, men spillede en vigtig rolle i egnens civile liv.

Kapitel 19. Morten Klog og Poul Eliasens genfærd
Sagnet fortæller, at ridefogeden Poul Eliasen midt i 1600-tallet snød sig til Østergård i Gudum – og endte som spøgelse på Kloster Hede. Hans enke giftede sig straks efter med Morten Klog og lod så en stenhugger portrættere alle tre i en fælles ligsten.

Kapitel 20. Da ødegården Breinholt kom i slægtens eje
Som fæster byggede Jens Andersøn i 1690’erne slægtsgården Breinholt op fra den bare ødemark. Gården kom i slægtens eje gennem hans eftermand i ægteskabet og enken Bodil Pedersdatter Breinholt, der blev stammoder til slægten Breinholt.

1700-TALLET

Kapitel 21. Døtrene fra Brogård
Døtrene fra Brogård i Thy giftede sig til stor velstand. Den ældste blev godsejerfrue, den næstældstes børn blev købmænd og godsejere, mens den yngste giftede sig til Ballegård, den store slægtsgård i Heldum sogn.

Kapitel 22. Musikken kom for retten
Forfar Christen Poulsen i Lundsby endte i retten, da han i 1704 holdt bryllup for sin datter. Sagen drejede sig om en student, der havde spillet op til dans - og det var ulovlig musiceren.

Kapitel 23. Tyven, der ikke ville brændemærkes
To forfædre fik stjålet deres kobberkedler, da en tyv hærgede Lemvig-egnen. De fik ikke deres kedler tilbage, men tyven blev fanget i 1710 og krævet dømt til galgen, før han flygtede fra rettergangen. Retten dømte ham in absentia til ”at miste sin hud”.

Kapitel 24. Da degnen blev skolelærer
En forfader var degn i Sevel i 1700-tallet, da børnene kun gik i skole om søndagen. En svigersøn overtog en menneskealder senere degnestolen og skulle hver dag undervise ”Ungdommen flittig i Christendom, Læsen, Skriven og Regnen”.

Kapitel 25. Grænsestriden mellem Dybe og Vandborg
En række forfædre og slægtninge blev i 1716 involveret i retssag om sognegrænsen mellem Dybe og Vandborg. Gamle mænd bevidnede, hvad deres fædre havde fortalt om det oldgamle vandskel mellem de to sogne. Sagsakterne var næsten smuldret væk, da Erling Møller rekonstruerede den gamle strid.

Kapitel 26. En hæderlig jordefærd
Den 21. november 1729 måtte Laurids Christensen skriftligt garantere sin mor en "hæderlig jordefærd" for at overtage fæstet af Skausgård. Siden medvirkede han til sin husbonds lige lovligt pompøse jordefærd, der endte som en sag for Kong Christian 6.

Kapitel 27. Købmandsfejden på Breinholt
Enken på Breinholt, Bodil Pedersdatter, blev i sommeren 1729 ufrivilligt midtpunkt i en nørrejysk handelskrig mellem købmændene i Lemvig og Aalborg. Hendes yngste søn blev senere købmand i Holstebro.

Kapitel 28. De stærke børn fra Damgård
Fem viljestærke børn voksede i starten af 1700-tallet op på Damgård i Vejrum. Den ældste søn rømmede sin fæstegård, en datter blev gårdejer, den næstældste søn oprettede et legat for de fattige, og de to yngste endte på hver sin måde som herremænd.

Kapitel 29. Voldsmanden fra Vestergård
Bonden Jens Vestergaard var både hidsig og voldelig. Den 29. september 1737 bankede og svinebandt han en karl, der ville skifte plads. Karlen kunne hverken få sin løn eller kiste, fordi hans husbond mente, at stavnbåndet bandt ham til stedet.

Kapitel 30. Kastebold i fattigvæsenet
Christen Katkjær var svigersønnen, der ikke klarede sig, hverken som bonde, kræmmer eller tigger. Han endte i 1743 som et forarmet offer for den tids kassetænkning i kirkens fattigvæsen: Ingen ville vide af ham.

Kapitel 31. Herrnhuternes ulovlige forsamlinger på Knude
Forfaderen Niels Jensen Knude og hans børn blev i 1700-tallet grebet af den religiøse vækkelse, der for hen over Vestjylland. Knude blev en vigtig brik i sognepræstens retssag mod herrnhuternes lægprædiken.

Kapitel 32. Stavnsbunden fik fripas til Grønland
Bondesønnen Peder Pedersen var i 1752 midtpunkt i en strid om, hvem der havde stavnsbåndets ret til at fæste ham - og til at give ham fripas til at rejse sønden ud og videre til Holland og Grønland.

Kapitel 33. Forstødt af sin far
Da Jens Breinholt i 1794 giftede sig med en simpel fæstedatter, slog hans ærgerrige far hånden af ham. Til gengæld gav hans mors bror ham en bondegård i bryllupsgave, og han endte med at blive en af egnens rigeste jordejere.

Kapitel 34. Bonde i Den danske Atlas
Christen Olesen blev i 1762 den første af fem generationer af studehandlere på Gudumkloster – og en forgangsmand for Breinholt’erne. En sønnesøn skrev om "Hornqvægets Opdræt, Røgt og Pleie på Vestkanten af Jylland", mens en tipoldesøn vandt guldmedalje for studeopdræt.

Kapitel 35. Enken på Østergård
Stakkels Johanne Madsdatter blev gift ind i en familie af elendige landmænd, der ikke kunne magte Lomborgs største gård. Hun endte i januar 1772 som enke på Østergård – alene med en kæmpe gæld og fire børn, der heller ikke kunne klare gården.

Kapitel 36. Mistede alle sine børn
Peder Christensen Kastberg og hans første kone gik igennem en forældres værste mareridt – syv gange. Efter syvende og sidste barns begravelse levede de videre i 20 år, før hun døde efter lang tids sygdom. Siden fik enkemanden fire børn med husholdersken.

Kapitel 37. Tyfus tog hele hendes familie
En grasserende sygdom lagde i 1772 flere gårde mere eller mindre øde. Kirsten Christensdatter mistede på få måneder mand og barn og det meste svigerfamilien, da sygdommen nåede til Sønder Vinkel.

Kapitel 38. Sagaen om de forældreløse børn fra Nordenkjær
Da Jens Jensen og hans kone blev begravet den 30. maj 1772, efterlod de sig ni børn. Den ældste søn var draget i krig mod Barbariet i Nordafrika, så hans yngre søster måtte passe både gården og de umyndige søskende. Men gården forblev i slægten i mere end 100 år.

Læs kapitlet: Den første Møller i slægten
Som søn af en fattig fæstebonde overtog Mads Christensen Morup Mølle i Thy mod at ægte den 20 år yngre møllerenke Sidsel Sørensdatter. Han blev i 1771 den første Møller i slægten, der kom til Krabbesmark og Balleby.

Kapitel 40. Arbejder på kongens klædefabrik
En søn fra Store Vestergård i Fabjerg rejste midt i 1700-tallet til København. Først var han Herre Tjener for en etatsråd, siden blev han fyrbøder og bud i Guldhuset for kongens klædefabrik og Det kongelige militære Vare-Magasin.

Kapitel 41. Soldat i 11 år
Da Niels Pedersen Knude fyldte 18 år i 1778, krævede han sin mødrene arv udbetalt. I stedet lod baronen ham indrullere i hæren. Først efter 11 år kom han hjem – og sagsøgte baronen sammen med en bror, der var blevet udtaget til landmilitsen.

Kapitel 42. Arven fra Madsbjerg
Slægtsgården Madsbjerg i Ramme er i kraft af arvesager en af de mest velbeskrevne gårde fra 1700-tallet. Skifteprotokollerne vidner om stor velstand, men alligevel blev der ingen arv til sønnerne, da deres mor døde. Gården endte med at gå slægten af hænde.

Kapitel 43. Jagten på en navnekluds initialer
Blandt slægtsforskningens mere uanselige kilder er navnekludene. Erling Møller skrev følgende beretning til Hardsyssels Årbog om jagten på de mennesker, der gemte sig bag de mange broderede initialer på en navneklud fra 1783.

Kapitel 44. Under tøflen i Mattrup
Hans mor og søster forbød ham at gifte sig med en præstedatter – ”sådan en fornem pjalt”. Niels Jensen Mattrup fik allernådigst lov at overtage gården i 1814 – mod en forgyldt aftægtsordning til moderen. Gifte sig kunne han dog ikke, så længe hun levede.

Kapitel 45. Arvesølvet fra Kongensgård
I mere end to århundreder gik en prægtig sølvpotageske fra 1795 i arv fra generation til generation - indtil den en dag endte i grotningen i en hønsegård. Det opdagede en harm Marie Møller, og skeen blev reddet og senere registreret og udstillet.

Kapitel 46. Dømt til halshugning og grusomme pinsler
Anne Marie Mortensdatter blev i 1798 halshugget for at forgive sin mand. Først skulle hun dog pines med gloende tænger. Jeppe Aakjær har genfortalt hendes historie ud fra dommen - men han overså et sidste aktstykke, hvori Kongen skånede hende for torturen.

1800-TALLET

Kapitel 47. Slægtens og Jane Aamunds Nørre Vinkel
Slægtsgården Nørre Vinkel blev i 1800-tallet drevet af fire generationer Møller, senest af Jane Aamunds morbror Christen Møller Weibel, der købte gården tilbage til slægten efter en tvangsauktion – men satte den til igen nogle år efter.

Kapitel 48. Breinholt-klanens store studeeventyr
Vestjyllands moderne studeeventyr begyndte, da bonden Christen Breinholt købte sig en herregård. Fra år 1800 sad Breinholt-slægten på de største studegårde – og pustede med jernbaner og hjuldampere nyt liv i studeeksporten.

Kapitel 49. Kærlighed på Kabbel
På slægtsgodset Kabbel brød kærligheden alle normer. En søn gjorde oprør mod arrangerede ægteskaber og giftede sig under sin stand, et par udfordrede tabuet om blodskam, og flere forbrød sig mod Biblens syvende bud – med horeunger som resultat.

Kapitel 50. Gammel Mariane o æ bjerg
Mariane Pedersen, den uægte datter af Christen Breinholt Møller fra Kabbel, henslæbte op gennem 1800-tallet sit liv i fattigdom. Da nøden var størst, blev hun frelst og endte som et kært samlingspunkt for den missionske ungdom.

Kapitel 51. Selvmorderne i Bæksgård
Da enken Maren Jensdatter (søster til ane nr. 18) giftede sig med en 25 år yngre mand, begyndte et voldeligt trekantsdrama, der først sluttede i 1822, da manden hængte sig i laden, og elskerinden druknede sig i mergelgraven – på samme dag.

Kapitel 52. Madam Balleby og hendes kloge mænd
Madam Ballebys mand, æ Houe-Degn, var djævleuddriver midt i 1800-tallet. Hendes søn bedrev også hokus-pokus, og selv endte hun som fordrukken spåkone. Men børnebørnene blev agtede lærerinder og kvindesagsforkæmpere.

Kapitel 53. Stinne Snabe, klog kone
I Houe var næsten alle kvinderne kloge koner i midten af 1800-tallet, og en af dem var Stinne Snabe. Hun helbredte mange, men engang helbredelsen mislykkedes fatalt, blev liget af patienten lagt på stuebordet – og blev ved med at spøge i børnenes hoveder i mange år derefter.

Kapitel 54. Den første Jensen i slægten
Møller Jensen og Jensen Møller hedder børnene fra Balleby og Krabbesmark. Halvdelen af anernes navne er variationer over Jens og Christen. Jensen-slægtens stamfar, Niels Balleby, blev 1839 døbt Niels Christian Jensen.

Kapitel 55. Drak sig fra hus og hjem
Mathias Lund drak sig ihjel som 41-årig; han kunne ikke leve op til sin fars flid og dygtighed. Fattig og foragtet blev han i 1843 "begravet uden jordpåkastelse og øvrige ceremoni". Flere sønner endte som drukkenbolte.

Kapitel 56. Slægtens lyseste hoved
Breinholt-slægtens mest fremtrædende mand i 1800-tallet var Niels Buch Breinholt - studehandler, iværksætter, verdensmand, journalist og rigsdagsmand. Erling Møller havde en finger med, da hans erindringer blev sikret for eftertiden.

Kapitel 57. I kølvandet på Vertumnus’ stranding
En forfader var hæler og en anden slægtning bagmand, da kystboerne i 1847 stjal vraggods fra det strandede skib Vertumnus. En tredje af slægtens mænd reddede derimod fire af søfolkenes liv efter en heltemodig indsats.

Kapitel 58. Missionen frelste synderne og havet tog resten
Lærerparret Mariane Jensen og Mads Agger var midt i 1800-tallet blandt Vestjyllands første missionsfolk – efter at have avlet et barn i synd. Deres hjem blev et samlingssted for både missionen og dens modstandere. Børnene blev hellige i missionens mørkeste tid.

Kapitel 59. Værthusholder i Århus
En af sønnerne fra Nørre Vinkel fik smag for det søde byliv. Midt i en krigstid unddrog han sig militæret, opgav landbruget og rejste til Århus, hvor han den 25. april 1863 fik borgerskab som værtshusholder.

Kapitel 60. Færgemanden og madammen på Sundgården
Christen Kastberg giftede sig i 1853 til færgeriet i Oddesund med tilhørende kro og gård. Hans enke, Madammen på Sundgården, blev en myte på egnen, da hun overtog færgedriften efter ham. Fra tidligere slægtled hører vi andre historier om den vigtige limfjordsfærge.

Kapitel 61. På hat med 1800-tallet
Billeder og erindringsstumper om slægtninges hovedtøj afkræver en forklaring. Tidens notorisk mest kendte høje hat sad på hovedet H.C. Andersen – der besøgte Lemvig og brugte en slægtning som model for romanfiguren ’Maren med det høje bryst’.

Kapitel 62. Krigen i 1864 – bedstefars krig
Som soldat skrev Niels Balleby breve fra krigen i 1864 hjem til sin kone. Men brevene gik tabt 100 år senere, da en arving lod dem brænde - til Erling Møllers store fortørnelse. Han kastede sig over hærens arkivalier for at genskabe beretningen om sin bedstefars krig.

Kapitel 63. Da Breinholt Stokholm Møller købte Krabbesmark
Den yngste søn fra Nørre Vinkel købte Krabbesmark i 1869 og blev dermed den første Møller på slægtsgården. Han byggede, lagde til og solgte fra – og var samtidig aktiv som tegningsmand i andelsbevægelsen og højremand i sognerådet.

Kapitel 64. Kampen om heden
Siden Arilds tid har den vestjyske hede givet bønderne ild i deres køkken og foder til dyrene. En slægtning plantede de første træer på Klosterhede i 1872, men da Gudum Hede skulle tilplantes, slog bønderne bak. De ville hellere have husmandsbrug end skovbrug på den gode hedejord.

Kapitel 65. Esbjergs første netværkere
Flere slægtninge var pionererne, der sidst i 1800-tallet opbyggede havnebyen Esbjerg. De udviklede det gamle studehandler-netværk med deres helt private telefonnet, hvor en tråd blev trukket helt til gamle Lauridsen i Ribe.

Kapitel 66. Behandlet værre end dyr
To af slægtens mænd blev i 1880’erne optaget af forholdene for samfundets fattigste; landarbejderne og tyendet, der med Aakjærs ord blev behandlet værre en dyr. Den ene som arbejdsgiver, den anden som tjenestedreng.

Kapitel 67. Købte sin egen realskole
I 1890'erne var Kirsten Jensen fra Balleby en moderne kvinde. Hun tog som den første kvinde i familien en uddannelse, blev privatskolelærer og endte med at købe sin egen privatskole.

Kapitel 68. Petrines bohemer på Bovbjerg Badehotel
Bovbjerg Badehotel var i 1890'erne og begyndelsen af 1900-tallet et refugium for tidens kunstnere og digtere – med Kr. Bjerre som malende krovært. Kromutter Petrine Bjerre var deres sjælesørger i selv ”den mest komplicerede verdenssmerte".

Kapitel 69. Musikken fra Øster Balleby
Gården Øster Balleby blev i 1880’erne et kulturelt centrum for musik og møder om litteraturhistorie og Grundtvig. Gården gik videre til en af ”De musikalske Tvillingebrødre”, hvis ældre bror spillede i Lumbyes orkester i København.

1900-TALLET

Kapitel 70. Høsten var den skønneste Tid
Da Agnes Møller, datter fra Krabbesmark, var på Vejstrup Højskole i maj-juli 1902, skrev hun en række begejstrede stile om fødegården, arbejdet, fritiden og skolen i Lomborg.

Kapitel 71. Gæstfrie Balleby
Vester Balleby har været familiens gæstfrie hjem, siden gården kom i slægtens eje i 1848. Kr. Balleby Jensen fejrede som tredje generation 100 året for overtagelsen, og hans barnebarn af samme navn gjorde 50 år senere ham kunsten efter.

Kapitel 72. Udslettet af tuberkulose
I starten af 1900-tallet døde flere unge slægtninge af tuberkulose. Kristine Møller fra Krabbesmark så sin første familie dø, før hun selv åndede ud som 30-årig. På Nr. Vinkel var det den 29-årige kusine Margrethe Møller og i Balleby den 33-årige Christine Jensen, der led den rallende død.

Kapitel 73. Den demokratiske kvindegymnastik
Med sund og gavnlig gymnastik var Christine Jensen et forbillede for egnens kvinder. Hun samlede husmødre, tjenestepiger, kontordamer og kasserersker til byens første opvisning i kvindegymnastik i 1905 – et folkeligt opgør med borgerskabets gymnastik.

Kapitel 74. Den socialistiske gårdejer
I starten af 1900-tallet blev Chr. Møller Vestjyllands første røde gårdejer. Krabbesmark blev samlingspunkt for høfdearbejdere, landarbejdere og industriarbejdere, der kom marcherede med røde faner fra stationen i Ramme. Her fortæller tre af sønnerne om deres far.

Kapitel 75. El og teknik på andelsbasis
Krabbesmark var med fra starten, da elektrificeringen i 1914 nåede egnen. Men prisen var gevaldige stød og afrevet hud fra hænder, der skulle prøver kræfter med de nye elmotorer. Før kom telefonen og senere bilen til Krabbesmark – med Marie Møller bag rattet.

Kapitel 76. Aktiv i landbrugets udvikling
For Chr. Møller var det ikke bare tom snak, da han i 1933 slog til lyd for, at bønderne selv, og ikke staten, var ansvarlig for landbrugets rentabilitet. Han og Marie Møller var aktive i landbrugets udvikling både på Krabbesmark og i foreningsarbejdet.

Læs kapitlet: Sygebil-Møller i Lemvig
I 1922 blev Jens Møller chauffør på egnens første sygeautomobil, der afløste hestevognen. Han blev selv vognmand og forvandlede snart hestestalden på Lemvig Hotel til en moderne service-station.

Kapitel 78. I front for husholdningssagen
Siden 1922 kæmpede Marie Møller for landbokvindernes faglige udvikling og arbejdsvilkår. Som formand for husholdningsforeningerne udfordrede hun dem også åndeligt og kulturelt – i kamp mod smålighed og spidsfindigheder.

Kapitel 79. Draget af de nyreligiøse bevægelser
Marie og Chr. Møller brød med kirken og tog åbent imod de mange nye religiøse bevægelser, der kom til landet i første del af 1900-tallet – fra unitarerne over Sunda Sing til Oxfordbevægelsen og Jehovas Vidner.

Kapitel 80. En sport at bestille noget
På landet skulle børnene skulle motiveres til at arbejde – og til at gøre det godt. Børnene på Krabbesmark fik i 1924 deres egen have, så de kunne være med i husholdningsforeningens og 4H’s konkurrencer om at være den bedste til at bestille noget.

Kapitel 81. De 66 fætre og kusiner
Omkring år 1900 var det stadig kun Gud, der satte grænser for, hvor mange børn, kvinderne skulle føde. Resultatet var talstærke børneflokke – og utallige fætre og kusiner. Ikke mindre end 66 fætre og kusiner var børn af en Møller fra Krabbesmark eller en Jensen fra Balleby.

Kapitel 82. Udvandrerne
Adskillige efterkommere af vore forfædre udvandrede til Nord- og SydAmerika. Slægtstavlerne fortæller igen og igen om vestjyder, der drog til USA og blev farmere i midtvesten. Mellem 1868 og 1914 udvandrede en syvendedel af den danske befolkning til USA.

Kapitel 83. Cola- og hvidtølsbrygger
Ragna Jensen Møller og Christian Andreasen var iværksættere livet igennem. De skabte Hvidtølsbryggeriet Vestjylland og Mineralvandsfabrikken Aktiv, der som den eneste i landet importerede Coca-Cola både før og efter 2. verdenskrig.

Kapitel 84. De uægte børn
Krabbesmark-sønnen Arne Møller fik i 1924 et barn med tjenestepigen. Pigen tog hjem til sine forældre, Arne rejste til Amerika, og den lille søn voksede op uden sin biologiske far. Først som gamle mænd fandt far og søn hinanden – modsat mange andre af slægtens ”uægte børn”.

Kapitel 85. Breve fra Amerika
Den 19-årige Arne Miller var en flittig brevskriver. De følgende uddrag af hans breve sammenstykker en fantastisk beretning om en rejse mod vest i 1920’ernes USA – en blanding af Hollywoods amerikanske drøm og John Steinbecks Vredens druer.

Kapitel 86. En house maid mødte en peon fra Sydamerika
Gudrun Jensen Møller var house maid i England, før hun i 1936 mødte verdensmanden Charles Vejling, der havde arbejdet som peon på Argentinas pampas, brobygger i Andesbjergene og omrejsende vagabond på det sydamerikanske kontinent.

Kapitel 87. Børnene måtte ikke gå i skole
Marie og Chr. Møller på Krabbesmark stillede krav til deres børns skolegang. De ville ikke sende dem i den missionske folkeskole og tog dem i protest mod en dårlig lærer ud af friskolen, så de fra 1926 selv måtte undervise dem hjemme på gården.

Kapitel 88. Da badelivet kom til Vinkelhage
Strandengene på Vinkelhage var for 100 år siden familiens private paradis. Men i 1931 blev pynten en offentlig badestrand – og et halvt århundrede senere forvandlet til et ferieland med hotel, campingplads og marina.

Kapitel 89. I selskab med nazisterne
Gårdejerne på Krabbesmark og Balleby kom i 1930’ernes krisetid med i anti-system-organisationen JAK – Jord•Arbejde•Kapital. Den ene fanatisk, den anden flegmatisk. Politisk kom de begge tættere på de danske nazister, end familien i dag er stolte af.

Kapitel 90. PH om Knud Agger
Knud Agger – oldebarn af nr. 12 – begyndte at male som barn og slog uden egentlig uddannelse igennem med en udstilling i 1930. Poul Henningsen skrev i 1937 en bog om slægtens store maler – her i uddrag og i PH’s helt personlige omgang med retskrivningen.

Kapitel 91. Til esperanto-kongres i Paris
Vinteren 1936-37 lærte hele familien fra Krabbesmark verdenssproget esperanto på aftenskole. Som ung lærer i Århus studerede Erling Møller videre efter krigen – og endte med at komme til verdenskongres i Paris med Dana Laborista Esperanto Asocio.

Kapitel 92. Fristed for flygtninge
Marie Møller var flygtningeven og fredsaktivist i mellemkrigstiden. Gennem Røde Hjælp og Kvindernes Fredsliga fandt en kommunistisk fagforeningsmand fra Hamborg og en jødisk dreng fra Wien refugium på Krabbesmark – på flugt fra nazisterne.

Kapitel 93. Sabotører og illegale under 2. verdenskrig
Danske modstandsfolk brugte Krabbesmark som en base på Lemvig-egnen – med sønnen Vagn som lokal forbindelsesmand. En sabotør, der gik under jorden på gården, blev senere dræbt i en ildkamp, mens en anden af de illegale endte i kz-lejr.

Kapitel 94. Den borgerlige modstand i Holstebro
Tandlæge Harald Agger var med til at starte den borgerlige modstand i Holstebro i 1944. Han nåede aldrig at gå i aktion, før han måtte gå under jorden, da den lokale kommunistiske leder blev taget af tyskerne.

Kapitel 95. Da krigen kom til Ny Amstrup
Gudrun Vejling fra Ny Amstrup (anetavlens nr. 1) har i sine erindringer fra krigens tid fortalt om de tyske soldater, engelske piloter og københavnske tvangsarbejdere, der kom til Møborg under 2. verdenskrig.

Kapitel 96. Hans Kirks passiar med Marie Møller
”Hans Kirk får sig en passiar med gårdmandsenken Marie Møller og sønnen Vagn, der blandt andet fortæller om faderen, som aldrig kunne finde sig i arvede meninger og snævre båse” – sådan indledte den kommunistiske forfatter i 1954 en lang interviewartikel i dagbladet ”Land og Folk”.

Kapitel 97. Drømmen om et andelslandbrug
Da Gudum Hede skulle opdyrkes midt i 1940’erne, kæmpede kommunisten Vagn Møller for at skabe det første andelslandbrug herhjemme – med fælleseje, fælles drift og løn som fortjent. Men den socialistiske drøm grundstødte af mangel på opbakning.

Kapitel 98. For sin mors skyld
Erling Møller var sin mors dreng og en rigtig efternøler. Først i en alder af 25 år sagde han i 1949 for første gang sin mor imod – på grund af en pige. Han giftede sig senere uden sin mors accept; med Annette, som han havde mødt gennem en kontaktannonce.

2000-TALLET

Kapitel 99. Min moderne familie
Min familie er på mange måder en moderne familie – med skilsmisse, fælles forældremyndighed, kollektiv bolig og pap-relationer, der vil gøre traditionel slægtsforskning mere eller mindre meningsløs. Familien er blevet en mere sammensat størrelse, som vi kan vælge til – for vores egen skyld.

Kapitel 100. For fars skyld
Denne slægtsbogs tre bind er blevet til i et samarbejde mellem min far, min storebror og mig – de tre mennesker i verden, som har sværest ved at arbejde sammen. Vi havde dog ikke noget valg; det var vores forbandede pligt at hjælpe far færdig med bogen.


Tilbage til toppen